Har du lyst til at lave mad sammen med sit barn? Eller vil du bare gerne have nogle opskrifter på retter der er yderst lette at lave, så er dette bogen for dig. Målgruppen for bogen er børnefamilier med børn fra 8 – 12 år, der sammen gerne vil lave noget anderledes og spændende mad. Som børnefamilie er bogen yderst inspirerende da bogen består af nemme retter som mange ofte ikke selv ville tænke på at lave.

Bogen kommer kulinarisk rundt i alle verdenshjørner. Den består af spændende opskrifter fra Asien, Afrika, Europa, Rusland, Australien mv.

Lette opskrifter

Alle opskrifter er yderst lette at gå til og børnevenlige. Der er opskrifter på små retter, suppe, fisk, fjerkræ, kød, grøntsager, drikke, brød, frugt og søde sager mv. De enkelte opskrifter er eksempelvis belgiske pommes frites med mayonnaisedip, spansk krydret grønsagssuppe, kylling i appelsin med mandler, norsk laks med lakserogn, spidskål og dild.

Opskrifterne er gennemarbejdede og sat op i punktform. Der en udførlig beskrivelse af hvordan den enkelte ret laves. Samtidig er hver enkelt opskrift illustreret med et flot billedet der giver en glimrende fornemmelse af den enkelte ret.

Forfatter til bogen
Katrine Klinken som har skrevet bogen, er uddannet kok og ernærings og husholdsningsøkonom. Hun er desuden fast madskribent på ugebladet Hjemmet og dagbladet Information. Desuden har hun skrevet et langt række andre bøger i samme stil, med titlerne Børnenes kogebog, Børnenes slikbog, Børnenes fødselsdagsbog mv.

Min vurdering
Børnenes verdenskøkken er en bog, som jeg gerne vil anbefale, netop pga. de mange spændende opskrifter og fordi de er så lette at gå til. Det er ingen af ingredienserne som er svære at finde, de kan alle fås i den nærmeste Brugs eller andet. Desuden er det opskrifter som voksne også kan gøre god brug af og derfor også en bog som er velegnet til voksne med smag for det lidt anderledes og spændende mad.

Til andre sider
Alt muligt andet
Kogebøger
Krydderier
Madblogs
Madopskrifter
Rejser