Pandekager – lækre og sprøde | Pandekager tilsat vanilie

Pandekager - lækre og sprøde

Pandekager – lækre og sprøde

Selv her i sommervarmen kan det være lækkert med pandekager. Jeg har valgt at lave nogle pandekager som er enkelte at lave, men som samtidig også smager godt. Pandekagens historie går langt tilbage - måske endda helt tilbage til 1400 - tallet. Nogle steder står der skrevet at det var en fattig bondekone som fik uventede gæster der fandt på at lave pandekagen fremfor at servere brød, andre steder står der skrevet at pandekager var en ret der blev spist op til fasten, da forrådkammeret på dette tidspunkt af året var ved at være tømt. Lige meget hvad der er sandheden er det sikkert at den danske pandekage går lang tid tilbage.Den har været en tradition i det danske køkken igennem generationer og har udviklet sig til en ret eller dessert som alle kender. Der er ikke et eneste barn i dagens Danmark der ikke er vokset op med engang imellem at få pandekager. Sikkert fordi pandekager både smager godt og er lette at lave.

Opskrift på pandekager – lækre og sprøde:

Ingredienser:

4 Æg
150 gram Hvedemel
25 gram Smør
3 dl. Sødmælk
1 knsp. Salt
1 spsk. Sukker
1 tsk. Vanillesukker
Smør til stegning

Æg og mel piskes eller røres sammen. I massen tilsættes det smeltede smør – derefter tilsættes mælk og pandekagedejen smages til med salt, sukker og vanille (vanillien giver pandekagen en rigtig god smag.)
Efterfølgende bages pandekagerne lyse brune på en pande med smør. Dette er en opskrift til 4 personer og opskrifter vil give ca. 8-10 pandekager. Pandekagerne kan serveres med sukker, syltetøj, is eller flødeskum.

Jeg er sikker på du vil nyde denne dejlige opskrift på pandekager og du vil finde pandekagerne både lækre og velegnede til en god dessert. Du kan se på billedet hvordan pandekagerne kommer til at se ud når de er færdige.





Til andre sider

Forside
Bær
Frugt
Grøntsager
Krydderier
Kogebøger
Madopskrifter
Madblogs
Seværdigheder
Rejser
Alt muligt andet

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*