
Sommersalat med jordbær
Har du lyst til en lækker salat her i sommeren, så er der en opskrift her på jordbær salat som du nemt kan bruge. Salaten smager godt og er yderst let at lave. Du kan sagtens servere salaten til gæster evt. sammen med en god bøf (Som du kan se på billedet nedenfor). det er også en salat du kan lave til dig selv. hvis du ikke gider stå alt for lang tid i køkkenet, den kræver jo ikke det helt store at lave. Har du lyst til lidt mere fyld i salaten så kan du blande den med avocadoer som er skåret ud. Du kan selvfølgelig også bruge almindelig dressing til, men denne dressing med olivenolie og balsamico eddike giver en let smag, som ikke er alt for fyldig.
Ingredienser:
100 g blandet salat (evt. salat blade – Den salat jeg har brugt på billedet er købt i Fakta)
250 g Cherry tomater
200 g Jordbær
1 Pose Pinjekerner (Evt. Earth Control Pinjekerner)
Dressing:
4 spsk Olivenolie
2 Spsk Balsamico Eddike
Salt og Peber
Sommersalaten med jordbær laves således:
Alle tomaterne skærer du i halve, hvorefter de blandes sammen med de rengjorte salatblade. Efterfølgende renses og skæres jordbærerne ud i små stykker og de fordels i salaten. Alle ingredienserne røres sammen.
Du kan blande salaten med en god dressing. Jeg vil anbefale den dressing som jeg har skrevet om ovenfor. Vend dressingen i salaten og smag til.
Rist pinjekernene på en tør pande til de blive gyldne. Drys pinjekerne på salaten inden serveringen. Det giver salaten et ekstra pift. God fornøjelse med sommersalaten.
Sommersalat med jordbær
Alt i alt en dejlig salat, som er let at lave og som er sund og smager godt.
Til andre sider
Forside
Bær
Frugt
Grøntsager
Krydderier
Kogebøger
Madopskrifter
Madblogs
Seværdigheder
Rejser
Alt muligt andet
Leave a Reply